FAQ
Hvad er Borgerraadgivningen.dk?
Borgerraadgivningen.dk er en uafhængig, almennyttig forening under opbygning. Foreningen tilbyder gratis og uvildig rådgivning til borgere i mødet med kommunale instanser – med særligt fokus på børn, unge og familier.
Er Borgerraadgivningen.dk lanceret som rådgivningstilbud?
Ja. Borgerraadgivningen.dk er i opstartsfasen og har åbnet for rådgivning i begrænset omfang.
Tilbuddet drives i øjeblikket af én person, og der arbejdes løbende på at opbygge de økonomiske, organisatoriske og faglige rammer, så rådgivningen kan udvides over tid.
Hvem er Borgerraadgivningen.dk tiltænkt?
Foreningen har særligt fokus på børn, unge og familier, der oplever komplekse eller belastende forløb i mødet med kommunale instanser. Det kan fx være i relation til skole, trivsel, støtteforanstaltninger eller usikkerhed om rettigheder og muligheder.
Hvad bliver Borgerraadgivningen.dk's rolle?
Borgerraadgivningen.dk er et landsdækkende supplement til de kommunale tilbud. Vores rolle er at give borgere viden, overblik og handlekraft – ikke at føre sager eller overtage ansvar, men at ruste borgeren til mødet med systemet.
Er I en del af kommunen?
Nej. Borgerraadgivningen.dk er uafhængig af kommuner og myndigheder og arbejder uvildigt.
Koster det noget at få rådgivning?
Nej. Rådgivningen er gratis for borgerne. Borgerraadgivningen.dk har ingen kommercielle interesser.
Hvornår starter rådgivningen?
Rådgivningen starter den 22. juni og tilbydes i opstartsfasen i begrænset omfang.
Tilbuddet udvikles løbende, og der arbejdes fortsat med at styrke rammerne for faglig kvalitet, arbejdsgange, sparring, supervision og datasikkerhed.
Kan jeg kontakte jer allerede nu?
Ja. Du er velkommen til at kontakte os. Rådgivningen starter den 22. juni og tilbydes i opstartsfasen i begrænset omfang.
Du kan også kontakte os, hvis du vil høre mere om foreningen eller følge med i udviklingen.
Kan jeg støtte Borgerraadgivningen.dk?
Ja. Du kan støtte Borgerraadgivningen.dk via foreningens indsamling.
Læs mere under Finansiering eller Støt os.
Hvorfor tager det tid at starte rådgivningen?
Borgerraadgivningen.dk er startet i begrænset omfang og udvikles løbende. Rådgivningen varetages i øjeblikket på frivillig basis, da der endnu ikke er økonomisk grundlag for at arbejde med det på fuld tid.
Der arbejdes løbende på at opbygge de nødvendige faglige og organisatoriske rammer samt sikre et bæredygtigt grundlag for drift og udvikling.
Det er et bevidst valg for at sikre kvalitet, ansvarlighed og respekt for borgernes situation fra første henvendelse.
Hvordan kan jeg følge med i arbejdet, mens I er i opstartsfasen?
Du kan følge Borgerraadgivningen.dk på sociale medier, hvor vi løbende deler nyt om foreningens arbejde, udvikling og relevante temaer.
Her orienterer vi blandt andet om arbejdet med opbygningen af foreningen, herunder finansiering, faglige rammer og næste skridt.
Du finder links til vores profiler på kontakt siden.
